onsdag den 13. december 2017

Tina Rask - Melankolsk monolog

Tina Rask har med sin debut Melankolsk monolog leveret en yderst livsbekræftende digtsamling.


Jeg blev positivt overrasket, for den melankolske monolog er ikke spor tungsindig. Tværtimod, faktisk.

Man fristes næsten til at kalde digtsamlingen På melankoliens vinger, fordi den bringer nostalgien sammen med en realisme og en selverkendelse, man ikke normalt finder hos et ungt menneske som Tina Rask, der er født i 1992, og således kun er 25 år gammel.

Mine to favoritdigte er Umulig og uduelig og Duften af medister, og disse illustrerer så perfekt hvordan nostalgien kan tale til os alle - og derfor er digtsamlingen også særdeles relevant for alle, som gerne vil dyrke selvindsigten, f.eks. her op til den nært forestående juleferie.

Digtsamlingen fortjener fem stjerner ud af seks mulige for den stærke debut. Jeg er helt sikker på, vi vil komme til at høre meget mere til hende i de kommende år, og det vil være en ideel mandelgave til firmaets julefrokost eller i familien med hang til god litteratur.

Læs mere om bogen, og køb den herfra: https://www.saxo.com/dk/melankolsk-monolog_tina-rask_haeftet_9788771906714

Ingen kommentarer:

Send en kommentar